|
Den 21. februar 2011 overtog Erik Lindbæk Andersen sin mangeårige arbejdsplads Gredstedbro VVS. Efter mange års godt samarbejde med Henning Bertelsen, som også fortsætter i firmaet, var det oplagt at Erik skulle købe firmaet, da Henning gerne ville trappe ned. Det har længe været Eriks ønske at blive selvstændig og nu glæder han sig til at servicere hele lokal området. Allerede i sommeren 2010 åbnede han sammen med Mølby Pejsecenter i Ribe et grønt energicenter på Industrivej 56 i Ribe, hvor det er muligt at komme til at se alle former for miljøvenlige varmesystemer såsom solvarme, solceller, jordvarme og mere traditionelle varmekilder. Der vil derfor være masser af muligheder for at få en snak om dette ved at kontakte Erik. ![]()
Her ses folkene i firmaet Gredstedbro VVS: Brian, Egon, Henning og Erik
I forbindelse med opstarten er det med stor glæde, at Erik også har overtalt Egon Nielsen, som i mange år har arbejdet for Arne Vind VVS i Jernvedlund, til at arbejde i Gredstedbro VVS. Da Arne gerne ville trappe lidt ned, var det oplagt at benytte sig af Egons store erfaring inden for lokalområdet og VVS branchen. Ligesom Erik er Egon også service montør på gaskedler og vil være en stor hjælp på denne front. De ser begge frem til at høre fra både nye og gamle kunder i forbindelse med både servicering af gaskedler, men også alt andet inden for VVS området.
|