Fællesudvalget
FRA FÆLLESUDVALGET FOR FORENINGERNE I JERNVED/JERNVEDLUND
Fællesudvalget har afholdt møde den 20. januar 2010
Sne Alle medlemmer af Lokalråd Nord har i samarbejde skrevet brev til kommunen ang. sne-rydning – eller mangel på samme. Har fået tilbagemelding om, at prioriteringen er den samme som i gamle Ribe Kommune og henviser i øvrigt til ressourcer og politiske beslutninger. Men koordineringen må vel siges at have været ad h… til.
Borgermøde Onsdag den 17. marts 2010 afholdes Borgermøde i Jernved Forsamlingshus, hvor Arkitekt Helene Pletz fremlægger sit forslag til Masterplan for Jernved/Jernvedlund. Fællesudvalget skal inden mødet lave et oplæg til, hvilke udvalg der evt. skal nedsættes i.f.m. Master-planen. Vi håber at rigtig mange møder op til Borgermødet. Det er en rigtig spændende proces vi står foran.
Kontingentopkrævning Det er nu 2 år siden vi i Fællesudvalgsregi indsamlede kontingent. Derfor vil medlemmer af Fællesudvalget i de kommende uger besøge alle husstande i Jernved og Jernvedlund. Kontingentet er fastsat til kr. 100 pr. husstand for 2 år. Vi håber at blive taget godt imod, når vi kommer rundt og samler ind.
Årsmøde Fællesudvalgets årsmøde afholdes onsdag den 3. marts 2010 kl. 19.30 i Jernved Forsamlingshus i forlængelse af forsamlingshusets - og sognearkivets generalforsamling.
Grøfterensning Årets grøfterensning bliver lørdag den 27. marts 2010 kl. 13 (sæt X i kalenderen).
Børnefestival Esbjerg Kommune afvikler i april 2010 Den store børneteaterfestival 2010. Fællesudvalget har fået tilbud om at få en teaterforestilling her i Jernved i uge 15. Det arbejdes der videre på. |
||