Green
Place
Unge
hjælper ældre med IT
Iværksætterhuset Green Place på den gamle skole i Jernved
starter nu et projekt, hvor unge hjælper ældre med IT.
I et samarbejde med Esbjerg Produktionsskole er der indrettet et
IT-værksted, hvor unge med interesse for IT har mulighed for at
få afklaret, hvilke muligheder der er for job eller uddannelser
inden for IT.
Som et led i dette arbejde tilbyder de unge deres assistance til
ældre, der ønsker at vide mere om f.eks. Internet, e-mail,
Facebook, digital foto eller mobiltelefonen.
Har du nået den nye alder, hvor computer og mobiltelefoner ikke
er din stærke side, så hjælper vi dig gerne. Kig bare ind, så
kan vi få en snak om, hvad det er, du gerne vil have hjælp til.
Hver tirsdag, første gang den 16. marts, vil værkstedet være
åbnet fra kl. 10-14 for ældre, der ønsker hjælp med de digitale
udfordringer. Værkstedet har PC'ere, men man kan også medbringe
sin egen bærbare computer. Det er bare at møde op.

Værkstedet drives i et samarbejde mellem faglærer Torben
Damgaard fra Esbjerg Produktionsskole
og Finn Kristensen fra Green Place.
Den service, de unge leverer til de ældre, er samtidig en vigtig
træning i at formidle deres viden, at være kundeorienteret og i
at yde service.
|