|
i den gamle købmandsbutik?
I bestræbelserne på at skabe mere liv i Jernved/Jernvedlund er vi nogle, der har drøftet muligheden for at etablere en forretning i den gamle købmands-butik. Forretningen kunne være stedet, hvor der sælges vadehavsprodukter! Foreningen Vadehavsprodukter har organiseret sig med ca. 100 medlemmer for nærværende. Foreningen omfatter fødevareproducenter, non-food producenter og desuden en række spisesteder i Vadehavsregionen – mere om foreningen på www.vadehavsprodukter.dk . Foreningens største udfordring er distributionen. Der er ikke noget samlet sted, hvor man som forbruger kan troppe op og besigtige og evt. købe Vadehavsproducenternes varer. Man skal i givet fald rundt i hele regionen fra producent til producent. Derfor kunne den gl. købmandsbutik være stedet, hvor et stort udvalg af produkterne var samlet og blev distribueret. Foreningen Vadehavsprodukter har en koordinator, der har været møde med, og han er meget begejstret for ideen, ligesom en stor del af medlemmerne er det. Hvorfor så lige Jernved/Jernvedlund? Lokalerne ejes p.t. af Arne Hansen, og denne er villig til at indrette lokalerne, så de igen fremstår som egnede til forretningsdrift. En forretningsindehaver skal kun betale de faktiske omkostninger, der er til varme, el, vand m.v. Der skal således ikke tjenes på udlejning. LAG midler kan søges til indretning med kasseapparat, hylder, kølemontre m.v., så stedet er ideelt på den måde, at det er yderst beskedne midler man selv skal stille med. Forretningen er tænkt som et sted, der forsyner hele regionen med varer og samtidig er stedet, hvor de mange turister kan søge hen, når de gerne vil købe lokale produkter med hjem fra ferien. Stedet kan også være stedet for nethandel, så varer bestilles på nettet og transporteres/sendes til forbrugeren. Er du den, der kunne være interesseret i flere informationer – eller kender en, der kunne være interesseret? Skulle du være interesseret – eller kender en, der er interesseret i flere informationer – så hører vi gerne fra dig snarest. Kontakt LAG koordinator Jesper Larsen tlf. 51166712 – mail: jhla@esbjergkommune.dk eller til Gert Jensen 75435277 – Mail: gjhp@os.dk
Jesper Larsen
|