Fællesudvalget for foreningerne i Jernved
FÆLLESUDVALGET har afholdt møde den 8. januar 2009
Lokalråd Nord afholder i foråret møde med økonomiudvalget Esbjerg Kommune. På fællesudvalgsmødet fremkom nedenstående punkter/ønsker, som tages med: · Overføring til cykelsti ved kirken sikres med lys eller ”bombes” og mere skiltning (sikker skolevej) · Striber på Plougstrupvej · Belægning på cykelsti Jernved – Gredstedbro · Lys ved Forsamlingshuset - der er en meget høj kant, som er svær at se i mørke
Skolebus-tider blev drøftet og man vedtog, at Fællesudvalget skriver brev til skolen/skolebestyrelsen for med fælles ”slaw”, at gøre opmærksom på problemet.
Man søger tilskud til julebelysning igen, da der ultimo 2008 er kommet nye lovkrav vedr. lysmaster hvori julebelysningen er ophængt.
Det er vedtaget, at kontingent kun opkræves hvert andet år fremover, næste gang i 2010.
Grøfterensningsdag afholdes den 4. april 2009.
Generalforsamling/årsmøde er fastsat til 2. april 2009 kl. 19.30.
Jernved Skoles bygninger / Innovationshus Man har rigtig god støtte fra Jesper Larsen LAG og Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU). Et møde med Kristian Bendix Drejer EEU havde til formål at få afklaret, om der var realisme i at påbegynde et iværksætterhus i Jernved.
For og imod / + og – blev opstillet: + : Prisen er attraktiv Velegnet til specialproduktion Ideelt til halvtidsiværksættere Som alternativ til iværksættere som ”sidder” for dyrt andre steder Kristian kender allerede potentielle ”kunder” – : Det er i øjeblikket svært at få bankerne til at udlåne penge til iværksættere Besværligt trafikalt at komme til og fra området
EEU har lovet at gå fuldt og helt ind i projektet og være behjælpelig med markedsføring, bistå iværksætterne med den faglige sparring, finde adm. løsninger. I det hele taget tage del i det, der skal til for at løbe projektet i gang. EEU har det forbehold, at målgruppen ikke må begrænses, samt at EEU alene er part (således er Innovationshus Syd i Rødding ude af billedet).
Der er indsendt ansøgning til Velfærdsministeriet og det videre forløb afhænger nu af udfaldet af denne ansøgning.
LAG bakker 100 % op og EEU vender fingeren opad, så vi har grund til at se lyst på projektet !
MasterplanDer skal laves en masterplan for alle landsbyer i Esbjerg Kommune: - En overordnet plan for hvordan byen skal udvikles over de næste f.eks. 5 eller 10 år. - Mål – ideer - Hvad skal der løbende ske - Hvilke muligheder har vi
Et af punkterne i masterplanen kunne f.eks. være et lille bytorv i skolegården. Alle borgere er meget velkomne til at komme med ideer (til Bent eller Arne) – se mere info andet sted i bladet
FilmMed midler fra LAG, bliver der lavet en film dels om Jernved samt én om hele Lokalråd Nords område. Denne film skal fortælle lidt om Jernved/Jernvedlund om fritid, historie, fællesskab, arbejdspladser, beliggenhed ”midt i det hele”. Den skal lægges ind på vores hjemmeside (med link til Esbjerg Kommune) samt ud til områdets ejendomsmæglere.
Der er stillet forslag om at indkøbe en hjertestarter til Aktivitetshuset. Brugere af Aktivitetshuset inde og ude samt evt. Innovationshus, og Trekanten vil i givet fald kunne blive brugere heraf. Man arbejder på, om der evt. kan søges tilskud fra fonde. |
||